“HÅND OG ÅND”
Jeg har altid været optaget af at skabe noget med mine hænder. Senere blev jeg fascineret af indretning, arkitektur og møbeldesign. Min stræben efter også at gøre tegningerne til virkelighed startede i 10. klasse på Blåkilde Efterskole. Her havde vi en emneuge, som blev kaldt “Hånd og ånd” hvor vi alle skulle vælge et kreativt materiale og kreere et produkt. Jeg valgte at arbejde i træværkstedet og fik tegnet en lænestol formet som en cirkel med tremmer imellem. Det var nok det mest ambitiøse projekt, men jeg præsenterede ideen og med hjælp fra vores dygtige og passionerede lærer kastede vi os sammen ud i projektet.


GYMNASIUM
Efter 3 år på Rosborg Gymnasium, hvor yndlingsfaget selvfølgelig var Design og Arkitektur, tog jeg to sabbatår. Nu havde jeg mere tid til at gå i værkstedet herhjemme, hvor nye ideer og møbler udviklede sig.
VIA HERNING
Nu er jeg studerende på VIA University College i Herning og læser til designteknolog med speciale i Furniture Design. Jeg blev grebet af lige netop denne uddannelse, da man som designer, også får en forståelse af de håndværksmæssige færdigheder.


FUNKTIONALITET
Som designer, er det vigtigt for mig, at det møblet har en klar funktion. Jeg kan rigtig godt lide at lave møbler, som har flere funktioner. Det giver møblet en ekstra værdi og giver en ‘connection’ mellem forbruger og design, fordi forbrugeren selv kan bestemme hvordan designet skal se ud eller hvilken funktion det skal have. Jeg vil også gerne skabe noget som er æstetisk smukt, men det skal også være forholdsvis klassisk, så det ikke bliver skiftet ud, fordi det ikke passer med tiden.
BÆREDYGTIGHED
Som det første i designprocessen, eksperimenterer jeg meget med formgivningen. Det er her jeg finder det bestemte udtryk, funktion og værdi i møblet.
Derudover er det vigtigt for mig som designer ikke at medvirke til et forbrugssamfund, men derimod skabe og designe noget med bæredygtige tanker og handlinger bag. F.eks. at stræbe efter at designe noget som løser et problem eller designe noget, hvor både møblet, men også processen i sig selv er bæredygtig.

